DTU – Specialstillads til reparation af vindmøllevinge
Indendørs stillads til DTUs vindmølleværksted
En anderledes og spændende stilladsopgave på DTU i deres store vindmølleværksted.
At bygge specialstilladser er altid en sjov udfordring, da det ofte er meget særligt tilpassede løsninger, vi skal bygge. Dette var også tilfældet, da vi var ude hos DTU i Lyngby. Her skulle vi hjælpe dem med at skabe en sikker arbejdsplads for deres vindmølleingeniører.
Vi løste opgaven ved at tilpasse et facadestillads rundt om hele vindmøllevingen, så der var nem tilgang til alle områder.
Vores facadestilladser er nemlig meget fleksible, så det var muligt at tilpasse stilladset lige efter ingeniørernes behov.
Stabil og sikker arbejdsplads
Når vi bygger stilladser, har vi altid fokus på, at det er et godt arbejdsmiljø, som vi er med til at skabe. Det var også tilfældet med vores samarbejde med DTU – og selvfølgelig stod stilladset stabilt under hele reparationen af vingen. Dette gav vindmølleingeniørerne den tryggeste og mest stabile arbejdsplads at færdes på.
Specialopgaver som denne kræver en del tilpasning. Derfor er det vigtigt, at vi har en god forståelse for opgavens omfang og det specifikke arbejde, der skal udføres på vores stillads.
Det er vigtigt for os, at vi altid bygger stilladset helt optimalt fra start, så I i stedet skal bruge energi på jeres projekt.